Læs om Lars

Lidt indsigt i hvordan man kommer fra begynder til øvede – på bare én måned! interviewet tager udgangspunkt i en af mine elever, som havde første kursus i start oktober, hvorefter jeg mødte ham én måned senere, selvkørende på Sydvestpynten. Her er lidt indsigt i hans forløb som begynder

Kort info om dig selv, alder, job, bopæl osv.

Jeg hedder Lars, er 46 år, bosat i Farum og far til tre store børn

Hvordan kom du på at du skulle igang med at kitesurfe?

Jeg har villet igang med vandsport siden jeg sejlede Flipper jolle med min bedste ven fra ungdomsårene, men arbejde og andre interesser har holdt mig fra at komme igang. 

Jeg har dyrket megen triathlon og cykelsport, men syntes jeg havde lyst til en komplementær hobby til de meget blæsende dage. 

Hvordan er din erfaring ift. undervisning, hvordan skal man gribe det an, hvor lang tid tog det dig og hvordan valgte du at lære det?

Jeg fik et 3 timers kite-intro i fødselsdagsgave, så det gav mig mulighed for at se tingene lidt an. Derefter bookede jeg 2-3 begynderkurser med egen instruktør, så jeg hurtigere kunne komme i gang.

Hvornår begyndte du at føle dig tryg med at tage ud selv?

Jeg begyndte ret hurtigt, at tage afsted på egen hånd, men gik sjældent på vandet uden andre kitere i området, som kunne give lidt fif og se lidt efter om alt var sikkert. I starten tog jeg kun ud til de mere sikre begynder-spots, når der var en passende pålandsvind.

DCIM100GOPRO

Hvornår købte du udstyr og er der noget du vil gøre om nu du er kommet i gang?

Jeg købte udstyr efter de første 2 – 3 begynderkurser. På det tidspunkt har man nok fundet ud af, om kitesport er noget man vil i fremtiden.

Hvad skal man gøre op med sig selv inden man starter? 

Du skal have vedholdenhed, tålmodighed og ikke gå for hurtigt frem. Find en god instruktør, det er godt givet ud. Det tager vel 10 – 20 timer førend man får de første sjove ture oppe på boardet. Indtil da ruller man mest rundt i vandet, som en ægte frustreret rookie 🙂

Hvad er dine yndlings begynder spots?

Lynæs er klart min favorit! Selvom der kan være smæk på vind og ret choppet på vandet, så er der oftest ret fladt og lavt, så man føler sig tryg og kan udvikle teknikkerne. 

Jeg ved du har været ude og rejse en del som begynder, hvor er fedt?

Min første udenlandstur var Islamorada ved Florida Keys. Her er god vind i efteråret og fladt, lavt vand. Vandet er varmt og stedet fedt, også ligger der en super kiteshop og skole, som også har en cable park.

Islamorada 1

Min anden tur var til Safety Bay i Western Australia. Det minder lidt om Amager Strand Park, men med mere plads og mulighed for at sejle ud af bugten og langs kysten til Penguin og Seal Islands. Her boede jeg direkte ned til spottet hos en kiteskole, og familien var ekstremt gæstfrie (steaks og øl om aftenen).

Safety Bay3

Begge spots er fremragende begynderspots og skal besøges igen.

Hvad er det fedeste ved kitesurfing når man er kommet i gang?

Tildels friheden på vandet og den forfriskende dukkert, som giver energi, når man kommer op. Desuden er der så mange discipliner og muligheder ved kitesporten, at man kan blive ved med at udvikle sig i mange år fremover.

Et par gode råd til dem der skal i gang på falderebet?

Find en god instruktør, og en kitebuddy senere, rust dig med tålmodighed og tænk på din og andres sikkerhed på vandet. Og så nyd vandet og efterlad kun dine fodspor på stranden 🙂


 

Det var lidt om Lars og hvordan han kom i gang med kitesurfing – Vi hjælper gerne med at skrive dit første kapitel i din kitesurfing karriere!


Jeppe Ingversen

Uddannet Dansk Sejlunion kitesurfing instruktør med over 7 års erfaring med kitesurfing undervisning. Derudover partner i KITEpro og Lynæs Surfcenter