Booking

Når du booker kursus hos KITEpro reserverer du en dato og en tid. Hvis du bliver forhindret i at møde op er det vigtigt at du kontakter den respektive afdeling så hurtigt som muligt. Du skal melde afbud senest 24 timer før kursusstart, ellers kræver vi 50% af kursusprisen i instruktør tillæg. Møder du slet ikke op kræver vi 100% af kursusprisen. 

Betaling og juridisk ansvarlighed

KITEpro.dk er et selskab under Surfcenter – det er altså Surfcenter Aps. der modtager din betaling når du betaler kontant, på kort, på mobile pay eller på swipp. Det er derfor ligeledes Surfcenter Aps. der er ansvarlig for at kurserne overholder Dansk Sejlunions retningslinjer for kitesurf undervisning. Alle instruktører der underviser for KITEpro er dækket af Surfcenter Aps. arbejdsskade og ansvarsforsikring. 

Surfcenter Aps.
CVR 37417580
Lyngbyvej 87 1 th.
2100 KBH Ø

Undervisningsforhold

Det er instruktøren der vurderer hvilket spot der egner sig til de givende forhold i området og du skal derfor være forberedt på at du ikke altid blive undervist ved din førsteprioritet. Det er instruktørens vurdering og hans kald om spottet leverer de rigtige forhold under hele kurset. Vejret i Danmark kan være ustadigt og det kan derfor nogle gange være svært at sige i god tid. Vi prøver så vidt muligt at melde ud 2 dage før, men vi forbeholder os retten til at kunne ændre lokation 3 timer før. Er transport et problem, så prøver vi så vidt muligt at være behjælpelige med dette. 

Vinden går op og ned i Danmark og det er derfor ikke altid til at spå om man kan undervise en hel dag. Det er instruktørerne der vurderer om der kan undervises i forholdene – insisterer kursisten på at afvikle kursus en dag hvor instruktøren har gjort klart at det er i underkanten med vinden, så afvikles kurset til slut og der kompenseres ikke med ekstra timer. Ligeledes er det instruktørens ansvar at vurdere risici – vurderer instruktøren at forholdene er for usikre at undervise i, så er det på kursistens eget ansvar hvis han / hun insisterer på at fortsætte. 

Bliver instruktør og kursist enige om at forholdene ikke egner sig til undervisning stoppes kurset ved den nærmeste fremtiddige time. Resten af kurset kan afvikles en anden dag.